Klubben blev grundlagt af 7 tidligere boksere den 7. oktober 2012 i en kælder på Ålykke Alle, hvor de blev enige om at starte en klub, der skulle bygges op efter Per Frandsens boksefilosofi. Klubben har hovedvægt på at skabe gode boksere efter Per Frandsens filosofi, som består af god stil, flot boksning og især ren boksning. Klubben har også motionsboksning, hvor sammenhold og hygge ved træningen er i højsædet, og hvor det betyder meget, at folk får et lille indblik i selve boksningens hårde træning, hvor man får trænet 98% af ens muskulatur. Klubben afholder hvert år to store fester: en sommerfest og en julefrokost for at ryste medlemmerne sammen og skabe det fantastiske fællesskab og hygge, der er i klubben. Bokserne besøger også andre klubber til træningssamlinger, hvor de får mulighed for at bokse med andre og se, hvordan det er i andre klubber. De andre klubber kommer også til os og ser, hvordan vi gør.